Livet skal være sjovt. Vi forsøger at afspejle det i vores produkter og som virksomhed hver dag. Men livet er ikke altid sjovt. Jeg, der skriver dette, hedder Helene og er grundlægger af doodop. Jeg har altid forsøgt at være et bedre menneske og gøre det, der føles rigtigt i maven. At opbygge doodop har taget flere år og næsten alle mine ressourcer. For mig var det hver time og hver krone værd, at skabe noget, så flere kan træffe gode, sjove og bekvemme valg og opleve den skønne følelse i maven.
Denne blog handler ikke kun om skøre hverdagssituationer, hvor toiletpapir pludselig bliver helten i dramaet (vi har alle været der). Den er også et forum for noget meget større – for at hylde dem, der står bag vores stærke værdier som virksomhed. Mit liv har været præget af, at jeg har mistet folk, jeg elsker, og som jeg har set op til. I denne blog vil der være en serie kaldet "hyldester". Vi vil lægge en historie ud om hver person, der har formet mig som person og har haft en stærk indflydelse på doodops værdier og vores arbejdsmetoder. Dette er ikke noget, vi gør for salg eller markedsføring. Det er udelukkende for at hylde vigtige personer, der desværre ikke er iblandt os længere. Måske kan de læse denne blog fra, hvor de er nu. Eller måske kan dette få flere til at reflektere over, hvordan de lever, og blive endnu bedre mennesker på jorden. Det var det, disse mennesker hjalp mig med.
Den kommende serie, "Hyldester", er til dem. Dem, der fik mig til at ville blive bedre, tænke større – og nogle gange bare grine midt i alt elendigheden.
Nedenfor introduceres disse personer, og de kommende ugers indlæg er dedikeret til deres historier.
"Don’t be sorry, be better"
Zach. Bare at skrive hans navn får mig til at smile, og mit hjerte går i tusind stykker. Zach studerede jura, elskede at fotografere og startede virksomheder, samtidig med at han fik en af de sværeste diagnoser, man kan få. Han var ung, smart og fremadskuende og gjorde indtryk på alle, han mødte. Til den sidste dag havde han stadig visionen om at tage eksamen, lancere virksomheden og fortsætte med at være en god ven, søn og medmenneske. Han blev 26 år gammel.
"Jävla skit"
Min elskede far lærte mig de fleste bandeord, da jeg sad og lyttede, når han talte med sine venner i telefonen. Han bandede, jeg gentog. Hans humor var lige så grov som hans hjerte var stort. Han havde altid glimt i øjet og havde altid en dårlig vittighed lige ved hånden. Jeg er ret sikker på, at han havde kunnet levere ikoniske toilethumor til doodop. Men desværre fik han ikke at se sine børn vokse op. "Jävla skit" – som han sagde om det.
"Tvy vale"
I kontrast til en far, der besad et bredt ordforråd, når det kom til bandeord, var der en mand, der ikke så meget som fornærmede en myre. Arne. Sandsynligvis verdens venligste smålænding. Og måske den eneste, jeg nogensinde har hørt sige "tvy vale" som et bandeord. Som det eneste bandeord, der blev brugt. Et smålandsk udtryk, der på rigssvensk kan oversættes til "usch". Det var ikke meget, han syntes var "tvy vale", bortset fra fodboldholdet AIK, af en eller anden grund. Arne var beviset på, at de venligste vinder.
"Jeg drømte, at jeg var en lort"
Ja, du læste rigtigt. Sådan sagde min mormor engang, helt alvorligt, og så var det ikke mere med det. Mormor var en kvinde, der altid havde noget sjovt at sige, en opfinder og genbrugens dronning, længe før det blev trendy at "tænke cirkulært". Hun forstod ting, som mange af os stadig ikke forstår. At købe kvalitet var vigtigt. At reparere ting, hvis de går i stykker? En selvfølge. At genbruge affald og finde nye anvendelsesmuligheder for det? Ja, intet problem. I de seneste år er vi begyndt at tale om en cirkulær økonomi. Det handler om, at alle de ressourcer, vi bruger, genbruges. Noget, min mormor var ekspert i. Hun kunne få alt til at blive noget nyt.
"Respektér alle, indtil de viser sig at være idioter"
Min farfar var en stædig mand med stærke værdier. Han gik ikke ud uden sin pung, for hvis nogen bad ham om penge, skulle han jo kunne hjælpe til. Han stolede på alle 100%, indtil de viste det modsatte. Og hvis man viste det modsatte, kunne man glemme alt om at spørge om hjælp eller støtte der. Måske lidt langsom til at tilgive, men ved at passe på og bekymre sig om sine medmennesker og dem, han elskede, holdt han aldrig op med at få venner. Han havde mange gode mennesker omkring sig, altid, og han havde sorteret de rådne æg fra og lukkede dem aldrig ind igen. For som sagt, hvis man er god og venlig som menneske, vinder man i sidste ende.
"Det skal være AWESOME"
Jeg har været uhørt forkælet i mit arbejdsliv. Jeg ville ikke kunne nævne mere end én chef, jeg har haft, som har været dårlig. Men jeg kan liste dem fra god til awesome. Min chef, Micke, var uden tvivl AWESOME. Og det var også hans livsmotto. Jeg og Micke blev hurtigt venner, måske fordi vi begge havde en iværksætterånd. En frokost talte jeg med ham og sagde, at jeg var kommet frem til, hvad livet handler om. At man skal have det rart. Han svarede og sagde: Alt skal bare være AWESOME. Ja, alt skal være AWESOME, og det inkluderer også dit toiletpapir, ifølge Micke.
At miste en man holder af er lort. Det føles uretfærdigt og er ikke noget, man kan vænne sig til. Jeg har mistet mange, der betyder meget for mig, og gennem bearbejdningen af sorgen har jeg forstået, at der intet er at gøre. Man må være ked af det, forsøge at samle sig selv op og leve for dem, blive bedre og forsøge at være et bedre menneske hver dag.
