Jeg har været uhøfligt forkælet i mit arbejdsliv. Ikke med løn, titler eller smarte frynsegoder – men med chefer. Noget som mange måske ikke oplever. Den slags mennesker, der faktisk får en til at glæde sig lidt til arbejdet. Når jeg tænker tilbage, kan jeg ikke komme i tanke om mere end måske én chef, der har været direkte dårlig. Resten kunne jeg uden problemer rangere fra god til fantastisk. Og øverst på den liste står Micke. En chef, en ven og en utrolig hensynsfuld person.
Micke var ikke kun min chef, han var en person, man næsten irriterede sig over, at man holdt så meget af. Varm, ligefrem, sjov og fuld af idéer. Vi klikkede hurtigt, måske fordi vi begge havde den entreprenør-ånd – en rastløshed kombineret med en tro på, at ting kan gøres lidt bedre, lidt sjovere, lidt smartere. Vi havde aldrig lønforhandlinger, synkroniseringer, vi havde bare gode snakke om livet, fremtiden og her og nu.
En frokost husker jeg ekstra tydeligt. Vi sad på en udendørs servering i Gamla Stan efter en hektisk forår, og jeg sagde, næsten som om jeg afslørede meningen med livet:
"Jeg har fundet ud af, hvad livet handler om. At man skal bare have det dejligt, det er det, vi er skabt til."
Jeg syntes selv, at jeg var ret dyb. Micke kiggede på mig, smilede og svarede:
"Alt skal bare være AWESOME, det siger jeg hele tiden, men hvis det ikke er AWESOME, så er det okay."
Der og da blev det mere end en joke. Det blev et motto. Alt skal være AWESOME. Ikke kun de store ting – drømmejobbet, rejserne, middage, milepælene – men hverdagen. Mandage. Møder. Kaffepauser. Og ifølge Micke, i detaljerne, som toiletpapir. Eller badeværelserne på arbejdet.
For det er et eller andet sted der, det sker, i detaljerne. Vi taler ofte om varemærker og storytelling i virksomheder – hvordan man skaber følelser, opbygger relationer, bliver husket. Men det samme gælder livet. Hvad er det, vi husker? Jo, menneskerne, replikkerne, de små ritualer. En chef, der siger "alt skal være AWESOME" og så faktisk lever sådan. Ikke perfektion, men en slags stædig nægtelse af at nøjes med "helt okay".
Så da jeg pitchede til Micke, at jeg ville starte en virksomhed, der solgte toiletpapir, som var AWESOME, sagde han "Præcis sådan noget, man kigger på for at få følelsen af AWESOME".
For hvis du tænker efter: Du starter og slutter næsten hver dag på toilettet. Det er måske det mest demokratiske rum, vi har – alle skal derhen, uanset titel, løn eller LinkedIn-profil. Hvorfor skulle netop det sted være dømt til at være kedeligt, beige og "det er vel godt nok"? Hvis livet handler om at have det dejligt, og hvis Micke har ret i, at alt skal være AWESOME – så kan vi ikke gøre en undtagelse i det rum, vi besøger flest gange om dagen.
Det er derfor, jeg elsker tanken om at hæve barren for ting, vi ellers ser som basisvarer. At en pakke toiletpapir ikke bare er "toiletpapir", men en lille hverdagsluksus, et blink, et farveklat, et statement på badeværelset. Noget der får dig til at smile lidt, når du ser det, som minder dig om, at du fortjener mere end "helt okay" selv i de mest private øjeblikke.
Micke lærte mig meget, men han lærte mig at stille det mest relevante spørgsmål:
"Føles det her AWESOME?".
For hvis dit toiletpapir kan være AWESOME – så er du nok godt på vej til at have det ret dejligt i livet.
Micke, jeg savner dig hver dag. Jeg skal forsøge at gøre livet AWESOME, præcis som du syntes, det skulle være, selvom det er betydeligt sværere uden dig på jorden. Tak for alt.
